Prime Time Probation
Forhistorie :


Det startede i et vaskeri i Vestergade ved Gammeltorv i København. Poul Møller havde sammen med en klasse kammerat fra HF lejet sig ind i et nedlagt vaskeri i en baggård i Vestergade. Der blev der indrettet et studie, hvor bl.a. Sort Sol – eller Sods, som de hed dengang, indspillede deres første numre. Poul Møller – dengang bassist - fik nogle af sine gamle venner/medspillere ind i foretagenet. Vi skriver 1977/78 hvor punken gav psykadelic rocken (som vi var vokset op med/i) et skud for boven, og nærmest tvang os hen i nye retninger – følelsesmæssigt og musikalsk.
Efter et kaotisk og dramatisk opgør endte gruppen vi nu kaldte X-Dream, der nu foruden Poul Møller på bas, guitar og sang bestod af Jan Deciderius på orgel, Jan Ørslev – senere Sort Sol guitarist, Jan Kløft på klaver, guitar og sang – desværre død i slutningen af 90'erne efter et dramatisk liv, periodisk og sporadisk Morten Barfoed på 4 spors multitracking mm. og Ole Ballund – trommeslager, efter at hans lillebror (vores første trommeslager) havde begået selvmord, på Bellevue strand i et af livredder husene, hvor der blev lavet studie/øvelokale og indtaget stoffer ad libitum. Det kunne lade sig gøre da Jan Ørslev's far var bademester pågældende sted. Igen blev der indspillet - øvet med en gruppe, og den dag i dag kan verden ærgre sig over ikke at have oplevet den live. Desværre var forsangeren og guitaristen på det tidspunkt ramt i seriøs grad af scene skræk, der ligesom satte en (u)naturlig stopper for jobs. Distraktionerne var desuden mange – kvinder – stoffer – booze - natklubber etc., så snakken kom hen på en alternativ ide: at købe gård på landet – for at "hellige" os vores musikalske karriere.
Som sagt så gjort – 3 af os tog en aften til Jylland for at kigge på en 4 -længet gård, der var i avertissementerne. Da de nåede frem var det mørkt, 3 kløveret havde indtaget anseelige mængder af euforiserende midler, og blev straks begejstret over gården – uagtet at de intet kunne se og hele tiden blev fulgt rundt af slesk stortalende hundehandler, der ejede stedet.
Vi købte naturligvis gården, og flyttede derover 2. juledag 1979 – for at blive mødt med den ubarmhjertig virkelighed af en absolut faldefærdig gård, der var umulig at varme op, endsige sætte i stand. Under disse forhold skulle vi 4 (faktisk 5, mere om det senere) - (Jan Ørslev forblev i Kbh. som fuldtids punkrockstjerne på Bellevue) dysfunktionelle stofmisbrugere skabe uforglemmelig, storslået, guddommelig, storsvingende musik. Og jo, der var øjeblikke af uforglemmelig skønhed, dog ikke ligefrem af naturoplevelser – der 17 km nord for Randers i Øster Tørslev. Der blev også skrevet musik af bl.a. Møller og Deciderius, som for en stor dels vedkommende ligger til grund for nærværende musikudgivelse.
Personligt blev jeg ramt af en ellers udelukkende kvindesygdom: underlivsbetændelse, da mit værelse i den vinter var så koldt, at der var frost inde i rummet om morgenen. Løsningen blev at sengen blev foret med rockwool. Qva vores forbindelser i hovedstaden, blev vores fagforeningsunderstøttelser hurtigt suppleret med et betragteligt hash salg fra gården. Vi blev ganske enkelt Randers kommune og omegns storpushere.
Vi havde et i særklasse stupidt får tøjret i haven – navnet var Kølle, vi nænnede bare aldrig at slagte den, selvom den var så dum, at den hver morgen havde viklet sig ind i sit eget tøjer, så den stod med hovedet på skrå nede ved pælen.
Vi dyrkede pot/hamp nok til forsyne fabrikken Randers reb med råmaterialer, lavede hjemmebrændte alkoholiske drikke - bl.a. "den sorte død" der blev udvundet af terpentin filtreret gennem aktiv kul – deraf farven (og navnet). Den skulle nok også have været filtreret mindst en gang til.
Personalet på et værtshus i Randers blev måske også en anelse krøllede i betrækket, når vi kom anstigende (17 km er ingen hindring, når man trænger), efter en aften hvor fuldstændigt eksalterede ud over enhver beskrivelse havde spillet skak med tomme champagne flasker ud over flere borde – og ja, vi havde selv tømt dem.
Vi tog på en "fantastisk" danmarksturne, der endte med at vores dyrt indkøbte Mercedes turbus brændte op ved Huset i Magstræde i KBH, da nogle gløder fra en joint havde fået fat i vores gear. Vi var oppe og spille til NÅ 80, sååå nå da da da. Punkerne sad i øvrigt under 1. halvdel af vores sæt måbende, vantro og hørte på vores naive kærlighedssange. Ansigterne nærmest skreg : "What the fuck is that", det ændrede sig dog markant i anden halvdels mere rockede afdelingen (hvor Møller spillede bas) til : "What the hell is that".
Især en koncert springer i hu pga. et i særklasse kaotisk forløb. Den foregik på et gymnasium i nordsjælland, hvor den ellers fremragende organist Deciderius havde sat sig for egenhændigt at tømme en 5 liters vinflaske – i sig selv skræmmende. Vores medbragte PA system satte ud 4-5 gange p.g.a. overanstrengelse, varme eller måske nægtede det bare at gengive vores udgydelser hin aften. Lydmanden (det 5. spøgelse - karatemanden) som absolut intet begreb havde om at lave lyd, men dog insisterede på at skrue op og ned på knapperne efter forgodtbefindende, fandt sig en yngre kvinde, der indvilgede i at lege doktor/patient på toiletterne eller hvor de nu kunne finde et operationsbord – altså under koncerten. Den sluttede under vores 2. sæt hvor arrangøren kom op til os og sagde, at vi ikke behøvede at spille mere, da alle gæster sådan set var gået. Det var retrospektivt nok meget godt, at den koncert ikke blev optaget endsige udgivet.
Efter nogle nervesammenbrud, og personlige realisationer om at vi hver især enten var psykotiske, egocentriske drømmere eller volds-psykopater, splittede vi hver især lige så stille op til hver sin personlige deroute, der først nu er bragt til ophør og genhør.

Jan – Om samme :

Da vi mødtes var vi teenagere / unge mænd. Vi kom fra Kbh. og deromkring, Brøndby, Vangede/Gentofte, Helsingør. Vi var arbejderbørn – nogle af os kendte hinanden fra barndommen – andre mødtes på højskoler o.lign.
De fleste af os havde fået et instrument i hånden da vi var 8 – 10 år gamle, og det var også på det tidspunkt ungdomsoprøret startede – samtidigt med en musikalsk / kunstnerisk / kulturel flodbølge af kreativitet.
Vi lyttede altid til – eller spillede musik bl.a. Beatles, Hendrix, Dylan, Pink Floyd, Doors osv., man kan fylde sider med alle de kunstnere, der påvirkede os.
Der var alle koncerterne med Burning Red Ivanhoe, Alrune Rod, Dr. Dopojam, Den gamle mand og havet, Savage Rose og mange andre gav os store musikalske oplevelser.
Der var flippere, rockere, diskere osv. – vi var flippere.
Vi læste mange bøger : Hesse, Sartre, Kafka, Bukovski, Dostojevski, Malinovski, Benny Andersen, Leif Panduro, tegneserier, tekster – digte – you name it.
Det var også den bevidsthedsudvidende tid fyldt med hallucinogener, også her tog vi godt for os af retterne. Vi faldt i den grad i gryden med trylledrik. En flittigt benyttet lærebog var Sten Larris : Hallucinogenologi – eller forbyd hallucinogener ? forbyd naturen at gro, og Timothy Leary : Den psykedeliske oplevelse efter den tibetanske dødebog. Andre var bøgerne af Carlos Castaneda om Don Juan's lære…..
Det var en tid med krig, bla. Vietnamkrigen, den kolde krig – kapitalismen og kommunismen spillede musklerne.
"2 trin ned" (studiet i Vestergade), Bellevue, Kragegården (gården i Øster Tørslev), blev nogle af vores omdrejningspunkter : et studie, et øvelokale og et musikkollektiv. I dette forløb blev X-Dream skabt. Vi nåede at indspille adskellige timers musik / jamsessions / eksperimenter på spole og kassettebånd 8 ( samt 1 studieindspilning, der er gået tabt ). Vi var også på en mindre turne, hvor vi bl.a. spillede på Åkanden i Randers og på Christiania og på "Nå 80" i "Huset i Magstræde".
Vi flyttede en del rundt, men Jan D. havde en lejlighed på Christianshavn – hjørnet af Wildersgade/Skt. Annægade i et hus han havde været med til at besætte, Pouls lejlighed i Kompagnistræde, Jan Ø. Boede i bademester villaen på Bellevue, Frits havde en lejlighed i Istedgade, ellers flyttede vi en del rundt i byen (og landet).
Der var de forskellige Guruer; religiøse, politiske, filosofiske.
Der var riskurene, saltvandskure, karate, yoga, meditation.
Der var kærligheden – også (måske især) den ulykkelige.
Der var familierne som med en blanding af stolthed og skræk, målløst betragtede vores rejse.
I begyndelsen af 80'erne måtte X-Dream smide håndklædet i ringen.

Statement om skiven :

Vi laver ikke denne her skive, for som "Fede Finn og Funny Boys" at ligge på hylde 3 på en tankstation nord for Mørke (selvom vi med en skæbnens ironi godt kunne komme til det). Det er med fare for at lyde prætentiøs et statement fra vores side, for der er ingen andre, der kunne lave den musik vi har gjort – derfor ! Vi siger ikke, at det er bedre, smukkere eller whatever end andet musik, det er bare dybt personligt VORES.
Det var en smuk tanke, da Jan Deciderius ringede til Poul Møller engang tilbage i 2007 og spurgte om vi ikke skulle se og få lavet vores Sergent Pepper (uden yderligere sammenligning iøvrigt). For det var jo rigtigt, at vi sådan set havde masser af uforløst materiale liggende (det har vi såmænd stadig), men det meste var lavet for ca. 30 år siden – så kunne det holde vand og tåle at se dagens lys ? Men efter en smule nøl fra Møllers side kom der lige så stille gang i de 2 gamle damplokomotiver. Og vi fandt ud af, at vi faktisk i en moden alder bedre end nogensinde kunne arbejde sammen og bære over med og grine af hinandens særheder. Vi havde dog også hver især lagt de værste misbrugs tendenser bag os – ikke med fortrydelser – hvad man har lavet og hvordan man nu har levet sit liv må man stå ved – det står jo heller ikke til at ændre, og det har da om ikke andet formet en til det menneske man nu er. Men kroppen og fornuften har krævet at blive hørt igennem drømmenes tåger.
Vi har jo også brugt stofferne måske især LSD og psilosobin svampe til at nå bevidsthedsniveauer, vi ellers kun havde hørt eller læst om i bøger om yogier og mystikere – tilstande som kosmisk bevidsthed, som skulle være det ypperste et menneske kan opleve, det var næsten for tillokkende for nogen meget nysgerrige teenagere som os, der bestemt ikke havde tænkt sig at følge den slagne vej eller vedtagne konventioner, og derfor tog den nærmeste genvej (ifølge nogle også den hurtigste og bedste – læs "Den psykedeliske oplevelse efter den tibetanske dødebog" af dr.Timothy Leary – eller "Don juans lære" m.fl. af Carlos Castaneda). Det virkede skulle jeg hilse og sige, men desværre kan genveje nogle gange føre ind i labyrinter, eller faktisk vise sig at være omveje. Det er en anden (og meget lang snak).
Men vores tekst univers er bestemt præget af den tid og de oplevelser vi havde dengang. De påvirkede jo hele vores måde, at opfatte os selv og verden omkring os på. Og såmænd også vores at spille og komponere er kraftigt indflueret af vores fortid, og ikke kun pga. stoffer og indtagelse af samme. Bl.a. Møllers udflugt og mere end 8 års "ægteskab" med reggae orkestret "Bass and Trouble" har sat sit præg på nogle af nærværende sanges arrangement. Ligesom Deciderius med sin næsten klassiske tilgang til at komponere gennemsyrer "værket". Og den her plade handler IKKE om stoffer.
Møller har hele sit voksenliv været voldsomt inspireret af nogle af de gamle hippie grupper som Jefferson Airplane, Grateful Dead, Quicksilver Messenger Service, Love, Beatles, Stones, Pink Floyd, Cream, Fleetwood Mac, The Band, Bob Dylan og Hendrix, og 70'er kunstnere som Little Feat, Traffic, Ry Cooder, tidlig Genesis, Captain Beefheart, Dr. John, Neil Young, Todd Rundgren, Joni Mitchell, Tom Waits med mange flere. Der er dog også hele den lidt mørkere side, hvis man kan sige det sådan om David Bowie, Brian Eno, Iggy Pop, Lou Reed og Velvet Underground, der kastet lange skygger over Møllers musikalske univers. Og det er kun fra ungdommens arkiv, for der er gud ske lov blevet lavet guddommelig musik siden da og bliver det stadig, selvom det nogle gange kan synes, at der er lidt langt mellem snapsene, og hvor udseende og præsentation i form af musikvideoer mm. bliver en hoved ingrediens, men virker som postuleret sludder uden egentlig substans. Musik er for stor del blevet en forbrugsvare på linje med lidt sødt til kaffen. Form uden indhold. Talent show på talent show fremhæver evnen til at efterligne, men ikke skabe som hovedkvalitet, så er det klart, at suppen bliver lidt tynd, og tingene kører i tomgang. Musikbranchen er for en stor dels vedkommende blevet et reality show med fokus på personerne og ikke musikken.
Jeg siger ikke (det gør Jan dog), at "Prime Time Probation" er banebrydende, nyskabende eller geniale – det må andre bedømme, og vi er som før nævnt blevet påvirket og har lært af mange kunstnere, der kom før os, det har alle der spiller musik, jeg / vi siger bare at vi ikke prøver at efterligne eller ramme en tidsånd eller på anden vis bevidst bruger vores "håndværk". Vi laver bare musik som nu kun vi kan gøre det.

Email : ptp@primetimeprobation.com / Waterfrontrec. studio : guitarlounge@mail.dk